Er du serviceminded, struktureret og klar på en hverdag med fuld fart på?

Hos Elkjærgruppen A/S i Lynge søger vi en engageret og proaktiv værkfører til vores pladeværksted.

Du bliver en del af et ungt, energisk og uformelt team, hvor vi prioriterer høj kvalitet, stærkt samarbejde – og selvfølgelig et godt grin i hverdagen.

Vi leder efter dig, der har et naturligt servicegen og trives med mange bolde i luften og tager ansvar for, at både kunder og kollegaer får en god oplevelse.

Dine primære opgaver

  • Kundemodtagelse: Du er værkstedets ansigt udadtil og sikrer, at vores kunder føler sig velkomne og i trygge hænder.
  • Taksering
  • Sikre optimal og effektiv drift; koordinering af opgaver og ordre
  • Optimering af processer
  • Kvalitetssikring af processer og arbejdsprocedurer
  • Håndtering af lånebiler: Koordinering, udlevering og modtagelse af lånebiler.
  • Telefon- og mailkorrespondance: Professionel og venlig kundeservice via både telefon og e-mail.
  • Tæt samarbejde og dialog med leverandører og eksterne kunder
  • Sikre overholdelse af sikkerheds‑ og miljøforskrifter

Derudover

  • Ansvar for oplæring af lærlinge
  • Div. administration
  • Planlægning af sociale arrangementer

Vi forestiller os, at du

  • Erfaring fra bilbranchen eller lignende stilling (et krav).
  • Uddannelse som karrosseritekniker (er en fordel).
  • Har et godt humør og bidrager positivt til teamets kultur.
  • Har en serviceminded tilgang og gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt.
  • Er selvstændig, struktureret og trives i et travlt miljø.
  • Har kategori B-kørekort (et krav).
  • Har godt styr på dine IT-færdigheder i særdeleshed Office-pakken.
  • Har fokus på kvalitet, præcision og overholdelse af deadlines.
  • Gode samarbejdsevner og formår at samarbejde på tværs af faggrupper.

Vi tilbyder dig

  • En afvekslende hverdag i et moderne og professionelt værksted.
  • Et ungt og dynamisk team med fokus på både faglig og personlig udvikling.
  • Burgerdag – fordi vi synes, det er lækkert og hyggeligt at samles
  • En uformel omgangstone, stærkt fællesskab og en nærværende ledelse.
  • En central rolle, hvor du er med til at gøre en forskel for både kollegaer og kunder.
  • En virksomhed i udvikling, hvor gode initiativer bliver set og værdsat.

Er du vores nye kollega?

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til people@elkjaergruppen.dk.

For yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte værkfører Mads Larsen på tlf. 5373 7593.

Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke – vi glæder os til at høre fra dig!